Rapsolie til oliefyr
Anvendelse af rapsolie i oliefyr til opvarmning af huse kan give en væsentlig besparelse på varmeregningen, da rapsolie er billigere end fyringsolie. Man kan ikke forbrænde rapsolie i et normalt oliefyr, fordi rapsolien er for tyk. Dieselolie har en viskositet (tykkelse) på 20 ved 0 grader, mens rapsoliens viskositet ligger på 200 ved 0 grader. Derfor kræver fyring med rapsolie, at men anskaffer sig en spildolie brænder eller en decideret rapsolie brænder. På længere sigt er det dog en investering der betaler sig, da et komplet anlæg til fyring med rapsolie, kan anskaffes for ca. 15.000 kr.
Ud over det gælder følgende for anvendelse af rapsolie:
- Rapsolie må gerne anvendes i anlæg under 250 kW uden der skal betales afgift
- Rapsolie må ikke uden særlig tilladelse anvendes i blokvarme-, fjernvarme- og kraftvarmeværker med en installeret effekt over 250 kW
- Rapsolie må anvendes til procesvarme uanset anlægsstørrelse.
Disse begrænsninger gælder også rapsolie produceret som nonfood-afgrøder på braklægningsarealer.
Rapsolie til dieselmotorer
Rapsolie er koldpresset og kan derfor bruges til diesel motorer, men der skal betales afgift til SKAT.
Læs herunder hvorfor.
Afgift for Rapsolie der bruges til diesel biler takseres som svovlfattig dieselolie.
- 4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 250,7 øre pr. l
Regeringen har denne begrundelse for afgiften.
- Biodiesel er planteolie, hvor glycerinen er fjernet ved metylesterbehandling, og kan anvendes i en række dieselmotorer uden konvertering. Der er ingen væsentlig forskel på motoremissionerne mellem biodiesel og koldpresset planteolie.
- Produktet er dog miljømæssigt problematisk i modsætning til koldpresset planteolie, både i forhold til håndtering og udslip til grundvand og miljø samt i øvrigt ved opbevaring.
- Desuden oplyser Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, at det samlede energiforbrug ved produktionen af biodiesel opgjort ifølge Energistyrelsens metode er dobbelt så stort som for koldpresset planteolie.
- Set i forhold til det større energiforbrug, der medgår til at fremstille biodiesel i forhold til koldpresset planteolie, og set i forhold til de begrænsede ressourcer af biomasse, der er til rådighed i Danmark, foreslås det, at biodiesel til transportformål ikke fritages for mineralolieafgift og CO2-afgift.
Afgiftsfritagelse for dieselolie til busser i kollektiv trafik
- Der er afgiftsfritagelse for dieselolie til busser i kollektiv trafik, hvilket medfører, at der ikke skal betales afgift for anvendelse af biobrændstoffer til busser i kollektiv trafik. Men da produktionsprisen på såvel rapsolie som bioethanol vil være højere end produktionsprisen for dieselolie, er det alligevel billigst at anvende diesel.






